Sidste Nyt
Glædelig Jul
Vi vil gerne ønske alle en rigtig glædelig Jul og et godt Nytår.
Årets "julenisse" her på Stutteri Westwood og forside model er Stjernens Orkan.
|
|
Vi har i december med glæde modtaget beskeden om, at Orkans` far Stjernens High-Light, er blevet godkendt ved hingstekåringen i Holland.
|
|
Vi ønsker Stutteri Stjernen hjertelig tillykke med det rigtig flotte resultat
-og håber, at Orkan om 3-5 år bliver lige så smuk som High-Light og kan følge i hans fodspor
Vi er allerede nu begyndt at planlægge, hvilke ponyer der skal deltage i kåring og skuer i det nye år -og vi håber, at 2005 bliver et sjovt, spændende og udbytterigt år med vores shetlandsponyer
Oktober 2004
Duelunds Tornado er her i oktober (efter at være blevet kastreret i august) lukket ind til sine nye legekammerater - flokken af hopper - så han nu har noget social kontakt med sine artsfæller. Han skal i fremtiden bruges som "støtte pædagog" for de unge ponyer, så han kan hjælpe med at opdrage på dem. (se mere om dagen her)
|
|
|
Duelunds Tornado og Skovlunden Leslie hilser på hinanden |
September 2004
Jeg er nu kommet lidt længere i arbejdet med at lave min hjemmeside, hvilket har resulteret i, at jeg har fået lavet en Til Salg side. Jeg har p.t. ikke selv nogle ponyer til salg, men under "fremmede ponyer" er der nogle rigtig gode føl til salg. (se mere her)
Føl og plagskue i Sulsted, 2004
Søndag d. 12. september blev der afholdt føl- og plagskue i Sulsted ved familien Madsen, Stald Torpegård. Vi deltog selv med 1-års hingsten, Stjernens Orkan, han fik 34 point- ikke så mange point, bl.a. p.g.a. manglende hingstepræg, men han fik til gengæld en ganske god beskrivelse, så der er helt sikkert meget godt at bygge videre på. (se mere under Kårings- og showresultater)
Dommere: Merete Henriksen, Tørring og Henning Lund Jensen, Struer
|
|
Stjernens Orkan
Ny hingst
Vi har sammen med Stutteri Duelund købt den rødbrogede miniature hingst, Stjernens Heros af Janny Sørensen, Stutteri Stjernen. Han skal i 2005 bruges af Stutteri Duelund til hopperne - Duelunds Lucia, kåret i II.KL.A med 41p. og Duelunds Miss May, kåret i I.KL.x med 43p. begge hopper med et stangmål på 86 cm. Han vil stå opstaldet hos os på Stutteri Westwood, hvor han i bedækningssæsonen 2005 vil stå til afbenyttelse for sunde registrerede hopper.
|
|
|
Stjernens Heros |
Stutteri besøg hos Stutteri Stjernen
Søndag d. 15/8-04 var der stutteri besøg hos Janny Sørensen, Stutteri Stjernen. Turen var arrangeret af Anette og Jørgen Nielsen og i alt 39 personer havde valgt at bruge denne søndag til at se på shetlandsponyer hos Janny. Janny viste alle sine ponyer frem, fortalte om deres afstamning og resultater. En rigtig god dag, hvor vi fik set rigtig mange shetlandsponyer. (se mere om besøget her)
|
|
Mange tak til Janny og Ole,
fordi de ville se os Jyder
Også tak til Anette og Jørgen for et godt initiativ
Hobro Dyrskue
Vi har d. 31. Juli 2004 været til dyrskue i Hobro. Vi havde 3-års hoppen Rilke af Nørvang med og det gik rigtig godt. Hun fik 23 point og blev nr. 1/3 (se mere under Hobro Dyrskue 2004 )
|
|
Dommerne var Henning Lund Jensen, Struer og Merethe Henriksen, Tørring