Hoppekåring 2008

Fredag og lørdag d. 18.-19. juli 2008 blev der afholdt hoppekåring for shetlandsponyer i Randers. P.g.a. det noget ustabile vejr blev kåringen i år afholdt indendørs og som altid var der en god og hyggelig stemning.

Dommerne ved dette års kåring var Doreen Tindale og Barbara Wilson.

 

Skovlundens Kasandra bedømmes af de engelske dommere.

Vi havde 5-års hoppen Skovlundens Kasandra med og hun fik en rigtig god bedømmelse. Hun blev kåret i I.KL. med 43p og stod som nr. 3 ud af 11 i holdet af standard hopper - hold 1.

 

Så er ponyerne oprangeret og Skovlundens Kasandra placeres som nr. 3 af 11. På fløjen står Sønderskovs Filipa fra Stutteri Sønderskov og som nr. 2 står Clivocast Irenie fra Lille Rosendal - vi ønsker Stutterierne tillykke med resultatet. Her bliver spændingen så udløst - jubii, det er en rød roset der tages op af kurven. Skovlundens Kasandra kåres i I.KL. med 43 point, så vi blev rigtig glade.

Skovlundens Kasandra fik flg. beskrivelse:
Tiltalende pony af særdeles god type. Godt helhedsindtryk. Velproportioneret hoved, savner lidt hårpragt. Velbygget med lidt kort hals, god overlinie. Passende føre lemmer, gode haser. Særdeles lige og fremadgribende bevægelse i skridt. Særdeles aktiv og velafbalanceret bevægelse i trav.

Karakter:
Type: 9 - Bygning: 8 - Lemmer: 8 - Skridt: 9 - Trav: 9 - I alt: 43 point.

Skovlundens Kasandra kåret i I.KL. - nr. 3/11 Hoppekåring i Randers 2008

 

Nu er 3 af vores 4 avlshopper kåret - en er kåret i II.KL.A med 41p og to er kåret i I.KL. med 42p og 43p - så vi har gennem kåringen fået bekræftet, at vores stamhopper er rigtig gode og at de indeholder gode avlsmæssige kvaliteter, der er værd at bygge videre på.

 

Vi har nu haft 2 af vores avlshopper til kåring og begge er blevet kåret i I.KL - den første hoppe vi fik kåret var Rilke af Nørvang i 2005 og her i 2008 var det Skovlundens Kasandra.

 

    Til kåring/show resultater             Til Forsiden