Føl- og Plagskue i Sulsted, 2004
Vi har Søndag d. 12. september
2004 været til føl- og plagskue i Sulsted, hvor der deltog hele 57 ponyer.
Vejret var ikke det bedste, men vi havde heldigvis mulighed for at være inden døre
i Stald Torpegård v/fam. Madsens ridehal, da familien havde været så
venlige, at stille deres faciliteter til rådighed for shetlænderne og deres
tobenede ejere.
Vi deltog med vores egen 1-årige hingst, Stjernens Orkan, som
dog ikke fik så mange point, da han endnu mangler meget m.h.t. udvikling og
hingstepræg. Beskrivelsen af ham var dog ganske god, da type, bygning, lemmer
og bevægelse alt sammen var tilfredsstillende, -det andet skal nok komme med
alderen.
|
|
Beskrivelse: Hingst af god
type, men mangler hingstepræg. God bygning med tilfredsstillende overlinie.
Gode lemmer. God og lige skridt, men vrider lidt i venstre kode. Let og
fremgribende trav.
Karakter: 7-7-7-6-7=34 point nr. 6/7
|
|
Vi havde også denne her gang selskab af en pony fra Stutteri Duelund, nemlig Orkan`s daglige legekammeret, Duelunds Lucky Star, en rød 2-årig hingst. I Sulsted klarede han sig også ganske godt, han blev nr. 4/8 og fik 37 point. Også han mangler stadig meget i sin udvikling og vil først blive fremstillet til kåring som 4 eller 5-årig.
|
|
Duelunds Lucky Star
Dommere: Merete Henriksen, Tørring og Henning Lund Jensen, Struer
Til Forsiden Tilbage til Kåring/showresultater