Føl 2008

 

Tirsdag d. 10. juni 2008 fik vi et kønt og dejlig kraftig hingsteføl efter Rilke af Nørvang og Stjernens Orkan. Det er første afkom efter Stjernens Orkan, så vi ser meget frem til, hvordan dette føl vil udvikle sig og håber at kombinationen imellem Rilke af Nørvang og Stjernens Orkan giver et godt avlsmæssigt resultat, da vi forventer Stjernens Orkan skal være Stutteriets fremtidige avlshingst.

 

Hingsteføl født d. 10. juni 2008
Stangmål: 63 cm
Farve: Sort, kan blive skimmel

Hingst:
Stjernens Orkan, Skimlet
Stangmål: 92cm - Pibe: 15cm
Kåret: II.KL.B - 37p
Beskrivelse: Pony af god type, men længden på bagbenene gør, at ponyen knapt er velproportioneret.
Dyb, stærk kropsbygning. God overlinie. Lemmerne passende føre, men savner længde på underarm og underlår. Bevægelsen aktiv i skridt, mere fremgribende i trav.

Materielp.: Lydighed: 9 - Fremvisning: 9
Hoppe:
Rilke af Nørvang, Sort
Stangmål: 100cm - 14,5cm
Kåret: I.KL. - 41p
Beskrivelse:
Hoppe af særdeles god type. Velproportioneret. Kønt hoved med venligt øje og god hårvækst. God dyb bygning, velansat hale, lidt kort hals. Passende føre lemmer, med gode hove. Bevægelsen er lidt snæver i skridt, men god jordvindende bevægelse. Bevægelsen er bedre i trav, god og aktiv bevægelse. Viser godt avls potentiale.

 

Billeder fra d. 10. juni 2008.

 

Natten mellem mandag og tirsdag d. 10/6-08 kl. 00.25, folede Rilke af Nørvang. Vi var med ved hele folingen, men fik først taget et billede, da folingen var vel overstået. Rilke af Nørvang er kommet på benene og hun begynder straks at slikke sit føl. Det var tydeligt at mærke, at det var Rilkes andet føl, hun var helt med på, hvad der foregik denne gang.
Så er den lille dreng kommet på benene ca. 20 min. efter folingen. Rilke er allerede i gang med at få lidt at spise, imens føllet tripper rundt for at finde yveret. Ca. 12 timer efter folingen er Rilke på fold med sit nye føl. Han får ikke lov til at løbe ret langt væk fra hende, da hun passer rigtig godt på ham - hun er mere "hønemor" denne gang end ved sit første føl i 2007.
"Så er det blevet tid til lidt at spise, så man kan blive en stor og stærk hingst." Vi er meget spændt på at følge dette skønne hingsteføl, da det er det første afkom efter Stjernens Orkan. Hingsteføllet måler 63 cm i stg. og her en god bygning med gode kraftige lemmer. Om han er til salg har vi ikke rigtig besluttet os for endnu.

 

 

Føl 2007         Føl 2006

 

Til Forsiden